TRÆNING & SAMMENHOLD

I Hundested Rugby Klub har vi altid fokus på dansk rugbys matra: Passion, Sammenhold, Respekt, Disiplin, Fairplay.

Rugby kan nogle gange se voldsomt ud. Men de mange specifikke regler gør at sikkerheden for spillerne forbliver i top, selvom sporten er fyldt med masser af kontakt og fysik.
Man kan som ny ikke forventes at kunne de mange regler, men mere garvede spillere vil med tiden få lært dig reglerne. Lad ikke spillets kompleksitet holder dig tilbage.
KOM UD OG TRÆN MED OS!

Du skal heller ikke have en vis størrelse eller form. Alle kan spille rugby:
 

"Rugby kan spilles af alle, da der er stor forskel på de fysiske krav til de enkelte spillere på et hold. Holdets forwards (klyngespillere) har brug for at være store og stærke, mens trekvarterne (kædespillerne) i højere grad har brug for at være hurtige. Rugby er et meget teknisk spil, hvor indøvede kombinationer ved bl.a. indkast og klynger kun lykkes hvis alle spillere opfylder holdets taktik. Når dette sker er rugby et imponerende og elegant spil."

- www.rugby.dk (DRU)