HVAD ER RUGBY

Rugby er en holdsport, der dyrkes over hele verden. Der er hovedsaglig to varianter af sporten rugby union og rugby league. I Danmark spilles der rugby union.

Rugby spilles med en oval bold. Det er forbudt at kaste bolden frem ad banen. For at bringe bolden frem må spillerne løbe med bolden, eller de kan sparke den fremad. Der scores mål ved at opnå Try. Ved Try skal bolden lægges bag modstanderen baglinie. Try minder om touchdown, der kendes fra amerikansk fodbold. Efterfølgende for samme holdt som har lavet try'et, mulighed for at lave en Conversion. Dette opnås ved at sparke bolden over tværliggeren, der står mellem modstanderens målstænger.

Rugby kan være en fysisk hård og krævende idræt med megen fysisk kontakt. Spillerne bruger ingen eller kun begrænset beskyttelse, og der er derfor stærkt fokus på spillernes sportslige optræden, og spillet anses for at være en "gentleman sport". Der er også stor fokus på spillernes sikkerhed.

Men det er vigtigt at understrege at alle lille som stor kan spille rugby.
 

Og i Hundested Rugby Klub har vi plads til alle.